Introduktion til Akkreditering

I 2002 og 2003 indgik staten, de daværende amter og H:S en aftale om at skabe et fælles nationalt kvalitetsudviklingssystem. Et system som skulle dække alle offentligt finansierede sundhedsydelser - på tværs af sektorer. Man valgte - med inspiration fra en række andre lande - at bygge på den metode, der hedder akkreditering. Du kan læse mere om historien via linket her.

Akkreditering defineres som en kvalitetsvurdering, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller institution lever op til et sæt af fælles standarder (Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet, 2006).

I 2005 etablerede man Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, IKAS. Instituttet fik til opgave at stå for den praktiske planlægning og udvikling af et fælles nationalt kvalitetsudviklingssystem - Den Danske Kvalitetsmodel eller i daglig tale DDKM.

DDKM
DDKM er obligatorisk og omfatter principielt alle udbydere af offentligt finansierede sundhedsydelser i Danmark – såvel offentlige som private.

DDKM er et samlet, integreret og fælles system til kvalitetsvurdering af særligt kritiske, strategisk vigtige ydelser og aktiviteter. Det er således et sammenhængende evalueringskoncept, der muliggør en bred, ensartet og integreret kvalitetsvurdering af patientforløb.

DDKM fokuserer på patientforløb på tværs af sundhedsvæsenets sektorer, imellem og internt i institutionerne. Der lægges derfor vægt på aktiviteter, som påvirker patientens oplevelse og det kliniske resultat af forløbet, samt de organisatoriske aktiviteter, der understøtter patientforløbene.

DDKM fokuserer på synliggørelse og kontinuerlig forbedring af alle faglige aspekter ved patientforløbene og ikke særskilt på enkelte faggrupper eller enkelte specialers funktioner og virke. Samtidig fokuseres på strategiske aktiviteter med væsentlig betydning for kvaliteten af patientforløb.

Grundelementer og hovedtemaer
DDKM består af 3 grundelementer:

1. Et fælles evalueringsgrundlag (standarder med tilhørende indikatorer)
2. Fælles evalueringsmetoder (selvevaluering og ekstern evaluering)
3. En samlet rapportering (tilbagemelding, akkreditering og offentliggørelse)

Evalueringsgrundlaget er igen delt i 3 hovedtemaer, som alle relaterer sig til aktiviteter i sundhedsvæsenet. De to første temaer relaterer sig til de kliniske ydelser og det tredje tema til de bagvedliggende tværgående organisatoriske aktiviteter, der er nødvendige forudsætninger for gode patientforløb.

1. De generelle forløbsaktiviteter
2. De sygdomsspecifikke forløbsaktiviteter
3. De organisatoriske aktiviteter.

Inden for hvert tema identificeres få, strategisk vigtige aktiviteter, der er særligt kritiske for den faglige eller patientoplevede kvalitet. For hver af disse aktiviteter er der udarbejdet en standard med tilknyttede konkrete operationelle målinger og vurderinger af kvaliteten (indikatorer). Standarderne er alle beskrivende og stiller ikke konkrete krav om bestemte løsninger.