Center for Kvalitet har været primus motor i gennemførelse af et projekt med deltagelse fra Vejle, Kolding, Odense og Aabenraa vedrørende ansvars- og opgavedeling mellem almen praksis og diabetesambulatorierne ift. kontrol af patienter med diabetes.
Resultaterne præsenteres i artiklen Risikostratificering af patienter med diabetes mellitus i Ugeskrift for Læger. Læs artiklen her
Diabetesaudit med fokus på stratificering
Et af kerneelementerne i de regionale forløbsprogrammer er anvendelse af risikostratificering til sikring af, at patienterne tilbydes en behandling, der svarer til sygdommens sværhedsgrad og patientens egenomsorgsevne.
Med henblik på at belyse aktuel status efter godkendelse af det regionale forløbsprogram for diabetes 2 har regionen besluttet at gennemføre en audit med deltagelse af såvel de regionale diabetescentre som et antal praktiserende læger med geografisk relation til hvert diabetescenter.
Den regionale audit ledes af CfK og gennemføres i samarbejde med den regionale Praksisafdeling og afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet. Audit gennemføres i 1. kvartal 2012. Formålet er at se, i hvor høj grad risikostratificering anvendes efter hensigten, og om der er en ensartet håndtering af diabetespatienter på tværs i regionen.
Resultater vil være tilgængelige her på siden omkring 1. juni 2012.
Center for Kvalitet | P.V. Tuxensvej 3-5, 1. sal | 5500 Middelfart | centerforkvalitet@regionsyddanmark.dk | +45 63 48 40 60