Kliniske Mikrosystemer

Kliniske mikrosystemer (KMS) er en tilgang til at se på mødet mellem patient og behandlersystem. Et klinisk mikrosystem er det sundhedsfaglige fagpersonale, der spiller sammen med patienten, for at opnå den bedste behandling med både kvalitet, sikkerhed og tilfredshed. I det kliniske mikrosystem er det dialogen og samspillet mellem patienten og det faglige personale, der er i fokus. Netop i denne enhed synliggøres mulighederne for forandringer og forbedringer.

Ser vi på et klinisk mikrosystem, har det følgende karakteristika:

• Veldefineret mindre enhed, der arbejder omkring patienten
• Konstant opmærksomhed på inddragelse af patienter og pårørende (f.eks. LUP, patientorganisationer, lokale unders af patientoplevet kvalitet)
• Medarbejderinvolvering (mødestrategier, tavlemøder, ideudvikling, kortlægning af systemer, processer og relationer (5P), PDSA - fokus på planer, realisering af disse, målinger på om det er forbedring og ajourføring af planer.
• Målinger foretages i forhold til værdikompasset (styring)

Både danske og udenlandske erfaringer viser, at følgende forudsætninger bør være til stede for at sikre arbejdet med KMS forankre sig:

• Ledelsesmæssig opbakning
• Medarbejderne er interesserede i udvikling
• Engageret og dedikeret tovholder/overordnet udviklingsleder
• Ressourcer bliver afsat, f.eks i form af tid til at deltage i møder
• Villighed til at prioritere og opbygge et internt støttesystem (på afsnitsniveau og på tværs af afsnit på sygehuset)
• Basal kendskab til karakteristika for KMS

Du kan læse mere om Kliniske mikrosystemer i pjecen Introduktion til Kliniske Mikrosystemer